Lun salat med bagt blomkål

Lun salat med bagt blomkål

Lun salat med bagt blomkål. Denne salat har været et stort hit hver gang jeg har serveret den. Jeg har lavet den flere gange til gæster og hver gang er der blevet efterspurgt en opskrift. Salaten er helt perfekt som tilbehør og den passer til alt, om det er til grillmad, til noget vegetarisk, kød, fisk eller kylling.  

Salaten har masser af fylde og den er en god kilde til protein. Der er både quinoa og kikærter i, som begge er rige på proteiner og kostfibre. Quinoa er en vigtig del i mit basislager og det er nok den enkeltstående fødevare jeg bruger mest. Jeg har mange opskrifter med quinoa i, se et par af dem her:

Quinoasalat

Quinoadeller med feta

Banangranola med quinoa

Bagt blomkål

Bagt blomkål smager helt fantastisk, hvis du ikke har prøvet det endnu, kan jeg varmt anbefale det. Jeg bager altid blomkålsbuketterne til de er meget mørke, det giver en skøn sød smag. Bagt blomkål smager helt anderledes end rå blomkål. Smagen er sød, mild og nødde-agtig. Jeg bruger bagt blomkål i salater, eller som et selvstændigt tilbehør, som i denne opskrift: Bagt blomkål

Jeg laver ofte den her cremefraiche dressing, det er favoritten herhjemme og vi spiser den til det meste. Dressingen passer rigtig godt til denne opskrift på lun salat med bagt blomkål.

Lun salat med bagt blomkål

11 maj, 2024
: 4
: 10 min
: 40 min
: 50 min

Af:

Ingredienser
  • Salat:
  • 1 blomkål
  • 2 spsk. olivenolie
  • Salt
  • 100 g frisk babyspinat
  • 1 dl quinoa (tør form)
  • 1 dåse kikærter (400 g)
  • 2 spsk. olivenolie
  • Krydderier: paprika, løgpulver, salt, timian, rosemarin, chili
  • Dressing:
  • 200 g cremefraiche 18%
  • 2 spsk. ravigotte sennep
  • Salt, peber
  • Krus persille
Fremgangsmåde
  • Step 1 Salat:
  • Step 2 Kog quinoa efter anvisning på pakken, husk at tilsætte lidt salt
  • Step 3 Skær blomkål i mindre buketter
  • Step 4 Skyl dem og tør dem i et rent viskestykke
  • Step 5 Hæld blomkålsbuketterne på en bageplade beklædt med bagepapir
  • Step 6 Hæld olivenolie og salt på, bland det godt
  • Step 7 Kom blomkål i en varm ovn og bag dem i 30-40 minutter på 200 grader varmluft
  • Step 8 De skal være gyldne (brune)
  • Step 9 Hæld vandet fra kikærterne, skyl dem og tør dem grundigt i et rent viskestykke
  • Step 10 Krydr dem med de krydderier du ønsker og hæld lidt olivenolie på
  • Step 11 Kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir
  • Step 12 Bag kikærterne i ovnen i ca. 10 minutter på 200 grader varmluft
  • Step 13 Skyl spinat og bland det med kogt quinoa
  • Step 14 Anret på et fad og læg de bagte blomkålsbuketter på
  • Step 15 Pynt til sidst med krydrede kikærter
  • Step 16 Dressing:
  • Step 17 Bland cremefraiche med ravigotte og smag til med salt og peber
  • Step 18 Hak persille og kom det i dressingen.
  • Step 19 Server salaten lun eller kold, med dressingen ved siden af.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *