Min opskrift på lun quinoasalat med peberfrugt og squash er helt perfekt som tilbehør til aftensmaden, eller for eksempel som en måltidssalat til frokost. Jeg spiser ofte en salat af denne slags med et stegt kyllingebryst eller lår til. Men det kunne også være et stykke lækkert kød eller fisk.
Du kan altid tilsætte friske hakkede krydderurter for mere smag, det kunne være persille, basilikum eller mynte. Jeg laver ofte en helt plain dressing til, et kunne være denne: Den lækreste cremefraiche dressing
Dansk quinoa
Dem som kender mig ved, at jeg er vild med quinoa. Quinoa er noget jeg bruger ofte i min madlavning, enten i salater som denne opskrift på lun quinoasalat med peberfrugt og squash, eller som tilbehør i stedet for ris eller pasta. Jeg bruger ofte også quinoa som base i vegetariske frikadeller. Det kan du se og læse meget mere om i disse opskrifter:
Quinoa er i øvrigt glutenfrit og har et højt proteinindhold, ja faktisk indeholder quinoa alle de 9 essentielle aminosyrer, som vores krop ikke selv kan danne. Det høje proteinindhold samt mængden af kostfibre gør, at de små quinoafrø mætter utrolig godt. Vil du læse lidt mere om de ernæringsmæssige egenskaber quinoa har, så læs dette blogindlæg Quinoasalat .
Det følgende afsnit indeholder reklame for www.nordicquinoa.dk
I denne opskrift har jeg brugt quinoa frø fra Nordic Quinoa. Nordic Quinoa er en dansk virksomhed og alle produkterne fra Nordic Quinoa er dansk produceret og økologiske. Quinoaen i produkterne fra er dyrket på Fyn og så er det fri for saponin (et bittersmagende stof), som blandt andet betyder, at du ikke behøver at skylle quinoaen før brug. Hvilket er virkelig rart, da det godt kan være svært at hælde vandet fra – uden alt for mange frø ryger med ud i vasken!
Quinoa er i øvrigt virkelig nemt at tilberede. Brug 1 del quinoa og 2 dele vand og et nip salt. Kog det op og skru så ned for varmen. Lad det simre i 10 minutter og herefter skal det trække med låg i ca. 10 minutter.
Lun quinoasalat med peberfrugt og squash
Ingredienser
Fremgangsmåde