Disse quinoadeller med rødbede smager virkelig skønt. De er meget milde i smagen og den cremede fetaost bidrager til en skøn konsistens. Jeg elsker vegetariske deller og laver det ofte. Jeg serverer dem ligesom jeg ville servere frikadeller med kød i. Jeg bliver ofte spurgt hvad jeg serverer til, det er meget forskelligt, men det kunne for eksempel være kartoffelbåde, Honningbagte rodfrugter, Bagte grøntsager med persilleolie, en pastasalat eller en anden grov salat, så som Lun hokkaidosalat med stegt grønkål og linser, Lun tortellinisalat med squash og rucola og så med en god dressing til, Den lækreste cremefraiche dressing, Bearnaise dressing.
Mine quinoadeller med rødbede kan også bruges i burger som et vegetarisk alternativ til en bøf.
Rødbede er en virkelig skøn rodfrugt og en god kilde til blandt andet kostfibre, C-vitamin, folat og kalium.*
Sæsonen for danske rødbeder går fra august til marts.
Stegning af vegetariske frikadeller
Når du laver vegetariske deller, som disse quinoadeller med rødbede er det vigtigt, at du sørger for at stege dem på en varm pande, således de får en god stegeskorpe. Vegetariske frikadeller er mere porøse end frikadeller lavet af kød. Derfor skal du være mere nænsom med farsen når de skal steges. Sørg for kun at vende dem én gang, så undgår du, at de falder fra hinanden. Jeg plejer også altid at efterbage dem i ovnen, blot 10 minutter, og det gør at de sætter sig. Det er også altid en god idé at lade farsen hvile i ca. en halv time inden de skal steges, så væden kan suge havregryn og kartoffelmel. Men det er ikke et must, de bliver blot nemmere at forme.
Reklame for Nordic Quinoa
Jeg er kæmpe fan af, at quinoaen fra Nordic Quinoa er dansk produceret og dyrket på Fyn. Deres quinoa er virkelig nemt at bruge i sin madlavning, da det nemlig ikke skal skylles. Det skal det ikke fordi deres quinoa er saponinfri (et bitterstof som findes i meget andet quinoa du kan købe – hvorfor man skal skylle den grundigt). Vil du se og læse mere om deres lækre produkter, så se endelig her www.nordicquinoa.dk
Quinoa har en meget fordelagtig næringssammensætning, synes jeg. Quinoa har et højt indhold af protein, faktisk indeholder det lille frø nemlig alle 9 essentielle aminosyrer, som vores krop ikke selv er i stand til at danne.
Foruden protein er quinoa også rig på kostfibre, C-vitamin, folat, magnesium, calcium, kalium og jern, samt omega-3 og omega-6 fedtsyrer*. Quinoa er naturligt glutenfrit – og egner sig rigtig godt som et alternativ til for eksempel ris eller pasta.
*(kilde Fødevaredata, DTU: https://frida.fooddata.dk/food/43?)
Quinoadeller med rødbede
Ingredienser
Fremgangsmåde