Æltefrie ølandsboller

Æltefrie ølandsboller

Disse skønne æltefrie ølandsboller smager helt vidunderligt.

Ølandsmel er mit yndlingsmel at bage med, det har en god smag og brød og boller hæver flot op. Jeg bruger altid fuldkorns ølandshvedemel sammen med almindelig hvedemel, det er en god kombination. I denne opskrift bruger jeg også hvedeklid – som god kilde til ekstra fuldkorn, der ikke gør bollerne tørre, de bliver stadig dejlig luftige og bløde indeni.

Fuldkorn

Min søn vil helst have boller uden kerner – og her er det genialt at bruge fuldkornsmel og hvedeklid. Der behøver nemlig ikke være kerner i for at gøre bollerne til fuldkornsboller. Endnu en god grund til at bage disse æltefrie ølandsboller.

Fuldkornsmel adskiller sig fra almindeligt hvedemel ved, at fuldkornsmel er fremstillet af hele kornet og alle skaldelene er bevaret. Det betyder også, at der er flere mineraler i fuldkornsmel sammenlignet med almindeligt hvedemel.

Bagning med bagestål

En æltefri dej som denne er utrolig nem at røre sammen, det tager ikke mange minutter – og så skal dejen koldhæve i køleskabet til næste dag. Hvis du har tid, er det en god ide at hælde dejen ud på køkkenbordet og lade den få stuetemperatur inden du former bollerne. Jeg bruger altid en bagemåtte, som jeg ligger på mit køkkenbord. Med den undgår jeg, at skulle rense dej og mel af mit køkkenbord, jeg skal blot skylle bagemåtten. Når bollerne er formet og lagt på bagepapir skal de ikke hæve yderligere.

Jeg begyndte sidste år at bage med bagestål og jeg må sige, at jeg ikke kan undvære det. Både boller og brød hæver så utrolig flot op og afbages meget pænere, end når jeg ikke bruger bagestålet. Har du ikke et bagestål, er det vigtigt at du varmer en bageplade op så den er helt varm, alternativt kan en pizzasten også bruges.

Jeg har efterhånden en del opskrifter på koldhævede boller. Jeg har både opskrifter på æltefrie boller og opskrifter hvor de er æltet på en røremaskine, se nogle af dem her:

Æltefrie fuldkornsboller med birkes

Æltefrie og koldhævede boller med havregryn

Æltefrie fuldkornsboller

Ølandsboller med hvedekerner

Æltefrie ølandsboller

10 december, 2023
: 12

Af:

Ingredienser
  • 500 g koldt vand
  • 10 g gær
  • 300 g hvedemel
  • 200 g fuldkorns ølandshvedemel
  • 1 dl hvedeklid
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. honning
  • 12 g salt
  • Et par håndfulde blå birkes
Fremgangsmåde
  • Step 1 Dag 1:
  • Step 2 Kom koldt vand i en skål eller et dejfad og tilsæt gær
  • Step 3 Rør gæren ud
  • Step 4 Kom hvedemelet i og rør det godt sammen med gær-vandet
  • Step 5 Tilsæt salt, olie, honning og fuldkornsmel
  • Step 6 Rør det sammen med en ske
  • Step 7 Kom husholdningsfilm eller et klæde hen over dejfadet
  • Step 8 Stil dejen i køleskabet til koldhævning i minimum 12 timer
  • Step 9 (gerne natten over)
  • Step 10 Dag 2:
  • Step 11 Tag dejen ud af køleskabet
  • Step 12 Hæld dejen ud på bordet og lad den ligge i minimum en halv time
  • Step 13 Tænd ovnen på 250 grader varmluft
  • Step 14 Kom bagestål på en bageplade og lad det varme op inde i ovnen**
  • Step 15 Brug to spiseskeer eller en dejskraber, <span style="font-family: helvetica, arial, sans-serif
  • Step 16 ">tag lidt dej af gangen og form til boller
  • Step 17 Læg dem på bagepapir, der kan lige være 12 stk.
  • Step 18 Drys med blå birkes (jeg lader altid et par boller være uden birkes, så er der lidt forskellige boller)
  • Step 19 Kog ½ L. vand i en elkedel
  • Step 20 Sæt en tom bageplade nederst i ovnen
  • Step 21 Sæt bollerne på bagepapiret ind på bagestålet – eller på badeplade i ovnen
  • Step 22 Hæld kogende vand i den nederste bageplade
  • Step 23 (på denne måde skaber du damp og bollerne hæver flot op)
  • Step 24 Skru ovnen op på 280 grader varmluft
  • Step 25 Bag bollerne i 5 minutter og skru herefter ned
  • Step 26 til 200 grader varmluft og bag herefter bollerne i ca. 15 minutter
  • Step 27 (kan svinge fra ovn til ovn)
  • Step 28 når bollerne tages ud af ovnen, skal de direkte på en rist.
  • Step 29 <span style="font-family: helvetica, arial, sans-serif
  • Step 30 ">**OBS: Hvis du ikke har et bagestål, så lad bagepladen blive helt varm inde i ovnen. Når ovnen er varm flyttes bagepapir med bollerne på over på den varme bageplade.


Relaterede Indlæg

Æltefrie koldhævede boller med ærtemel

Æltefrie koldhævede boller med ærtemel

Opskrift på de lækreste æltefrie koldhævede boller med ærtemel. Ærtemel Ærtemel er helt perfekt i bagværk, jeg bruger ærtemel af danske Ingrid ærter (du kan sagtens bruge kikærtemel, hvis du ikke kan finde ærtemel). Ærtemel er rigt på proteiner og kostfibre. Faktisk er der hele […]

Æltefrie fuldkornsboller med birkes

Æltefrie fuldkornsboller med birkes

Denne opskrift på æltefrie fuldkornsboller med birkes er super nem. Jeg bager bollerne på et bagestål. Et nyfundet bageredskab, som jeg ikke vidste jeg manglede. Det er simpelthen genialt. Bagning med bagestål Et bagestål er en stålplade som varmes op inde i ovnen og som […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *