Græskarmuffins

Græskarmuffins

Disse græskarmuffins er simpelthen så lækre. De er bløde og saftige, søde og bare virkelig gode.

De er utrolig nemme at bage, faktisk så nemme at det tager under en time fra du går i gang og til at de kan tages ud af ovnen.

Mine græskarmuffins kan sagtens holde sig i 4 dage i køleskabet. De er selvfølgelig allerbedst når de er nybagt, men de er stadig saftige og bestemt ikke tørre efter nogle dage på køl 🙂

Jeg har pyntet mine græskarmuffins med lidt guldstøv. Det er noget jeg har købt i et af de større supermarkeder og det er bare så fint, synes jeg.

Det er efterår, oktober og græskarsæsonen er i fuld gang. Hokkaidogræskar som jeg har brugt i denne opskrift er et virkelig godt græskar til madlavning eller bagning. Hokkaido har en mild og nøddeagtig smag, og så er selve kødet lidt mere tørt end ved andre græskar sorter.  

Min søn rynkede lidt på næsen da jeg sagde at vi skulle bage græskarmuffins… Han kunne ikke lige se hvordan et græskar kan laves om til en kage 🙂

Nå men, han var med til at slå æg ud, piske, blande sammen, stille formene klar og til sidst var han med til at lave frosting. Jeg tror han blev ret overrasket da han smagte, for som han sagde: ”Mor, det smager helt fantastisk” :). Sjovt udtryk der kom fra ham. Nu er han i hvert tilfælde ikke tilbageholdende næste gang. Han har allerede spurgt hvornår vi skal bage dem igen.

Græskarmuffins

12 oktober, 2020
: 12 stk.
: 30 min
: 20 min
: 50 min

Af:

Ingredienser
  • Muffins:
  • 100 g sukker
  • 100 g brun farin
  • 3 æg
  • 200 g hvedemel
  • 1 tsk. natron
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. kanel
  • 1 nip salt
  • 80 g smeltet smør
  • 250 g fint revet hokkaido græskar
  • Frosting:
  • 100 g blødt smør
  • 100 g flormelis
  • 50 g flødeost naturel
Fremgangsmåde
  • Step 1 Tag smør til frosting ud af køleskabet
  • Step 2 Lad det stå på køkkenbordet
  • Step 3 Pisk sukker, brun farin og æg med el elpisker eller i en røremaskine
  • Step 4 Det skal blive lyst og meget luftigt
  • Step 5 Riv hokkaido græskar fint på et rivejern
  • Step 6 Bland mel, bagepulver, natron, salt, kanel sammen i en skål
  • Step 7 Smelt smørret i en kasserolle
  • Step 8 Si melblandingen forsigtigt og langsomt i skålen med sukker/æggemassen
  • Step 9 Vend det forsigtigt med en dejskraber
  • Step 10 Tilsæt det smeltede smør lidt ad gangen
  • Step 11 Til sidst når dejen er glat og alt er helt blandet sammen
  • Step 12 Tilsæt det revet græskar
  • Step 13 Kom muffinformene i en muffinbradepande
  • Step 14 Hæld dejen i, næsten til kanten
  • Step 15 Bag i en varm ovn på 180 grader i 17 minutter
  • Step 16 Mens de er i ovnen laver du frosting:
  • Step 17 Pisk det bløde smør med en elpisker
  • Step 18 Når det har pisket i ca. 5 min. blander du flormelis i (det skal gennem en si)
  • Step 19 Til sidst blandes flødeosten i med en ske (vigtigt: det skal ikke piskes nu)
  • Step 20 Kom frosting i en sprøjtepose og gem på køl
  • Step 21 Når de lækre muffins er kølet af kan de pyntes.


Relaterede Indlæg

Lun hokkaidosalat med stegt grønkål og linser

Lun hokkaidosalat med stegt grønkål og linser

Denne opskrift på lun hokkaidosalat med stegt grønkål og linser er en skøn og utrolig mættende salat. Den er også simpel og nem at lave. Det er så nemt at bage hokkaidogræskar i ovnen. Hvis du køber et økologisk hokkaido græskar behøver du ikke en […]

Bagt hokkaidosalat med granatæble

Bagt hokkaidosalat med granatæble

Denne opskrift på bagt hokkaidosalat med granatæble er endnu en smuk efterårssalat som smager fantastisk. Jeg er vild med græskar, især hokkaidogræskar som jeg synes har en skøn og intens græskarsmag. Når hokkaidogræskar bages i ovnen bliver den endnu mere sød og nøddeagtig i smagen. […]



3 thoughts on “Græskarmuffins”

  • Kære Ditte. Så er vi i gang med denne opskrift igen, den var en kæmpe succes sidste år. Men lige et spørgsmål: kan man bruge græskar kød fra de store græskar i denne opskrift? Når man laver græskarlygter med børnene, vil jeg gerne kunne bruge kødet også.

    • Hej Pernille,
      Hvor er det bare dejligt at høre.
      Ja, det kan du godt. Der er dog ikke ligeså meget smag i halloween græskar som der er i hokkaido. Men giv det endlig et forsøg, så vil jeg elske at høre hvordan de blev 🙂
      Mange hilsner
      Ditte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *